Lav jeres egne e-bøger med “My Storybook”

E-bøger findes efterhånden overalt og der findes et hav af websider hvor man kan publicere sine egne onlinebøger, og værktøjer man kan “bygge” bøgerne med. E-bøger er et oplagt medie at bruge i undervisningssammenhænge fordi de altid ligger tilgængeligt i skyen, kan redigeres i og deles med hvem man ønsker. Det digitale format gør e-bøgerne lette at gemme i digitale portefolier og selvsagt også meget anvendelige på IWB-tavler. Eleverne kan skrive og dele deres egne bøger lige som underviseren kan bruge e-bogs-formatet til at præsentere et nyt stof, f.eks. en instruktion med billeder.

“My Storybook” er nok det mest brugervenlige e-bogs-værktøj jeg er stødt på og det kan bruges i alle fag.
Bøgerne kan fyldes med tekst, tegning, billeder og baggrunde fra det indbyggede billedgalleri eller billeder man selv uploader. Brugerfladen er på engelsk, men superenkel og værktøjet kan derfor (med let instruktion) bruges af alle aldersgrupper.
OBS! Klik på billedet af bogens forside herover (eller tryk her) hvis du vil se en lille præsentation af værktøjet og lære hvor nemt det er at bruge. Instruktionen er selvfølgelig lavet med My Storybook, så I kan få en fornemmelse af værktøjets anvendelighed. Læs mere

Tændstikmandens eventyr – en interaktiv oplevelse

På websitet Draw a stickman kan eleverne komme på en næsten magisk animeret, interaktiv rejse på computerne eller på en elektronisk tavle sammen med en tændstikmand, som de selv skal tegne. Undervejs instrueres eleverne (på let engelsk) i hvad de mere skal tegne, og herudover skal ikke røbes for meget, blot:…. Pas på hajerne…. og dragen… og lad eventyret begynde! Læs mere

Prøv Klowdz – et anderledes online-tegneværktøj

Hvis I bruger en af følgende browsere: Googles “Chrome” 4, “Safari” 4, “Firefox” 3.6 eller “Opera” 10.5… kan jeg anbefale jer at afprøve et ret underholdende og også temmelig originalt online-tegneværktøj ved navn Klowdz.

Med dette tegneværktøj kan man tegne med sjove streg-effekter ovenpå fotografier af skyer i alverdens formationer. Klowdz er nemt at gå til og kan bruges selv med de yngste elever. Det er bare at slippe fantasien løs, som jeg har gjort det med disse sky-madammer:

Sådan bruges værktøjet:
Fra forsiden klikker du på den gule knap “Get started“.
Er det første gang du besøger siden dukker først en lille velkomst-boks op. Her klikker du bare igen på den gule knap.

Nu åbnes værktøjet med en en sky klar til at tegne på. Øverst ser du værktøjslinjen.

Klik på knappen “Pick a cloud“, hvis du vil vælge en anden skyformation end den nuværende. Der er et kæmpe udvalg at vælge imellem. Læs mere

Side 1 af 212