Lav jeres egne tegnefilm med animationsværktøjet Sketch Star

Drengen på skateboardet her er en lille animationsfilm jeg har lavet ved hjælp af det gratis online-animationsværktøj Sketch Star.

Værktøjet indeholder en masse forskellige figurer og objekter, som kan sammensættes og tilpasses på forskellige måder, men man kan også male/tegne sine egne figurer og baggrunde ved hjælp af de indbyggede tegne/male-redskaber. Værktøjet indeholder desuden mulighed for at indsætte tekst og talebobler – Her skal man dog være opmærksom på at Sketch Star i indsat tekst/talebobler ikke genkender (og derfor ikke kan vise) bogstaverne ‘æ’, ‘ø’ og ‘å’, så disse må undgås.
Værktøjet er meget brugervenligt, sjovt at lege med, og det kan – selvom brugerfladen er på engelsk – varmt anbefales herfra til elever fra omkring 3.-4. klasse og opefter. Læs mere

Lav flotte diplomer

På websitet Certificate Street kan man – under fanen Templates – finde gratis diplomer til enhver lejlighed, som kan udfyldes med de ønskede oplysninger og udskrives som .pdf-filer. Man kan benytte sidens diplomskabeloner i en gratis version (med et lille, men meget diskret logo i hjørnet – denne version skal udskrives efter udfyldning af felterne, da kun selve skabelonen kan gemmes) eller i en betalingsversion (uden logo og med mulighed for at gemme og redigere i et udfyldt diplom).

Sådan findes og benyttes en gratis skabelon:
Vælg en kategori under fanen Templates (Obs! Diplomer helt uden engelsk tekst på findes i kategorien Blank certificates) > Vælg det ønskede diplom > Tryk på knappen Download free PDF > Udfyld tekstfelterne, som er fremhævet med lyseblå farve > Udskriv diplomet. Læs mere

Side 4 af 8« Første...23456...Sidste »