Graph Words – Se på engelske ord

På websitet Graph Words kan man indtaste et engelsk ord efter eget valg > trykke på Draw (eller Enter-knappen)> og straks få et flot ord-diagram, som viser det valgte ord i midten og ordets placering i forskellige betydnings-fællesskaber med andre relaterede ord spredt ud herfra. Fører man musen henover de små prikker på “stænglerne” vises forklaringen på forbindelsen til de relaterede ord. Man kan også vælge at trykke på et af de relaterede ord, og se dette ord sat ind i et nyt ord-diagram.
Ord-diagrammerne kan gemmes som et billede ved tryk på knappen Save as image. Læs mere

VocabAhead – en video-ordbog på engelsk

Her er et tip med en godbid til engelskundervisningen i overbygningen:

Opslag af ordet “Browse”

Slå et ord op i VocabAheads online-ordbog og se en kort video om ordet, som dels indeholder en speaket redegørelse for ordets betydning/-er samt et illustreret eksempel på ordet brugt i en naturlig sproglig kontekst. I feltet under videoen kan hele den speakede tekst læses.
Ordbogen indeholder over 1000 forskellige ord.

Det er også muligt at tage en quiz af “multiple choice”-typen, hvor den rigtige betydning af forskellige ord skal gættes eller man kan vælge at repetere sit ordkendskab med Flashcards. Læs mere

Mangler I sangbøger?

noder

Leder I efter sangbøger til musikundervisningen, lejrskolen eller andre samlingsstunder (til download/print) findes der mange frit tilgængelige og gratis af slagsen på nettet – her er nogle links til sanghæfter fyldt med tekster og becifringer til et stort og blandet udvalg af danske og udenlandske sange: Læs mere

Qwiki – prøv et spændende opslagsværk på nettet

Et flot supplement til div. opslagsværker i bogform eller digitale er det engelsksprogede online-opslagsværk Qwiki, som virkelig er et besøg værd især for elever med en meget visuel tilgang til et nyt stof. Her er det nemlig billederne der får lov til at fylde mest, og tekstdelen (artiklerne) præsenteres med kun to synlige linjer tekst ad gangen, som læses højt (på engelsk) af en behagelig kvindestemme, alt imens et tilhørende diasshow afspilles. Diasshowet kan nårsomhelst pauses og spoles i, hvis der f.eks. er behov for at få noget gentaget.
Når et hovedemne er valgt (via søgefeltet) åbnes straks en række relaterede underkategorier, som også understøttes af gode billeder, der gør det nemmere at danne sig et overblik over de enkelte overskrifter under det valgte emne.
Qwiki egner sig pga. sproget i sagens natur kun til de større klassetrin, og kan f.eks. tænkes ind i engelskundervisningen i form af engelske fagtekster præsenteret på en mere farverig måde og et langt mere læsevenligt layout end f.eks. Wikipedias artikel-opslag.

I øvrigt linkes der i alle Qwiki’s opslag til relaterede søgninger på hhv. Wikipedia, Google, Fotopedia og Youtube, så man hele tiden har det hele tilgængeligt i en og samme søgning. Smart tænkt!
Alle opslag kan desuden nemt deles med andre via mail, Facebook, Twitter eller hjemmesider/blog. Læs mere

Hvor stor er verden… egentlig?!

Fra det allermindste bitte støvfnug (og det der er endnu mindre) til det aller-allerstørst tænkelige…. hvor stort er det lige altsammen???
Tja…., med onlineværktøjet Scale of the Universe, kan man få et visuelt indblik – og måske lidt mere overblik? – over hele verdensbilledet.
Ved at trække i den lyseblå knap kan man zoome ind og ud imellem mindst og størst og alt derimellem.
Meget fascinerende…. og lige til at at gå til på de elektroniske tavler derude.
I finder værktøjet her. Læs mere

Side 2 af 3123