Hvad mener DU om Skolestuen?

Jeg rundede for nyligt mit indlæg nr. 500 her på Skolestuen, og har derfor lyst til at fejre “jubilæet” med en lille brugerundersøgelse, som jeg håber at I har lyst til at deltage i ved at besvare nogle få spørgsmål.
Uanset om I har ris eller ros at byde ind med, vil jeg blive utroligt glad for jeres feedback…. og selvfølgelig forsøge at gøre siden endnu bedre fremover, med jeres hjælp.
Tak til alle jer der følger bloggen og tak til jer der svarer.

Venlig hilsen
Eva Læs mere

Forny en by med Future City

Future City er et nyt, digitalt undervisningsforløb udviklet til danske 8. klasser.

Eleverne får mulighed for at lege ingeniør-virksomhed, som i konkurrencen City Slam, skal fremlægge innovative forslag til miljørigtige og bæredygtige tiltag i en fiktiv by. Til arbejdet stilles en masse informationer om byen til rådighed samt bykort, videoer, leksikon m.m. Forløbet er desuden forsynet med en udførlig lærervejledning med beskrivelse af opgaver og projekter.
Klassen der vinder konkurrencen løber af med hovedpræmien på 20.000,00 kr mens 2.pladsen vinder 5.000,00 kr. Det er dog ikke nødvendigt at deltage i konkurrencen for at bruge forløbet.
Klasserne logger sig på via Unilogin.
Besøg websitet og læs mere her.
PS: Tak til Allan Ramsby for endnu et godt tip! Læs mere

Nyhedsbilleder og engelske fagtekster for de ældste klasser

En visuel tilgang til engelske fagtekster og samtidig et spændende samfundsfagsrelevant website (for de ældste klassetrin) er en side kaldet 10 X 10.
Her ses i realtid 10 x 10 fotos, som repræsenterer de 100 mest omtalte verdensnyheder i de skriftlige online-medier.

Føres musen henover billederne ses de tilhørende nøgleord på en nummereret liste til højre for billederne.
Ved klik på et billede åbnes en lille boks med links til relevante og aktuelle online-avisartikler. Alt foregår dog på engelsk, hvorfor siden mest henvender sig til de ældre klassetrin og gymnasiet.
I finder siden her. Læs mere

News Skole – Nyheder for børn og unge

Hurra! – Nu har TV2 News lanceret News Skole – en ugentlig 15 minutters nyhedsudsendelse produceret til skolebrug (fra 7.kl.trin og opefter). De ugentlige nyheder suppleres med opgavesæt (udarbejdet af folkeskolelærere) sv.t. 45 minutters lektioner.
Fra og med skoleåret 2012/2013 skal skolerne tegne abonnement på News Skole, men frem til sommerferien 2012 er det gratis at benytte tilbuddet.
I finder siden her. Læs mere

Den lille blå prik… og os


Pale Blue Dot – Animation from Ehdubya on Vimeo.
Filmen her, som er skabt af Adam Winnik (baseret på uddrag fra en bog af forfatteren Carl Sagan og oplæst af samme) opsummerer omtrent hele verdenshistorien på blot 4 minutter.
En skøn, lille (engelsksproget) tankevækker… som efter min mening faktisk gør sig lige godt med og uden lyd… og derfor også kan ses med de ikke så engelskkyndige årgange.
Billedsiden alene rummer nemlig masser af stof til samtale og refleksion og kan være et fint oplæg til noget tekstfremstilling. Læs mere

Ugen der gik… tilsat amerikansk hiphop


Til fag som engelsk, musik og samfundsfag på de lidt ældre klassetrin kan jeg anbefale jer at tage et kig på websitet Week in rap, som hver fredag udgiver en hiphop-video med en rap-tekst der omhandler ugens højaktuelle nyheder (i USA og globalt). Se videoeksemplet.
Alle websitets videoer kan downloades som wmv-fil, hvis man ønsker det, og teksten til ugens rap er tilgængelig fra forsiden. Læs mere