Prøv tekst- og billedleg med onlineværktøjet Letterjames

Kunne du tænke dig at se dit eget navn på ryggen af en fodboldspiller, på et neonskilt, på afgangstavlen på en togstation, som grafitti på et stykke af Berlinmuren, skrevet i vådt sand eller på toppen af en lagkage?
Dette – og meget mere – er muligt med ganske få klik, en smule selvvalgt tekst og onlineværktøjet Letterjames.

Det eneste du skal gøre er at vælge en billedkategori > udfylde felterne med den ønskede tekst (OBS! Undgå ord med ‘æ’, ‘ø’ eller ‘å’ i)> skrive de 5 bogstaver som vises i den krypterede kode > og tryk på knappen “Create image
De færdige billeder kan downloades og gemmes som billedfiler (.jpg) eller sendes som E-postkort. Læs mere

Lav sjove “hul-i-hovedet”-fotomontager med Montagraph

Med det gratis onlineværktøj “Montagraph” kan man lave sjove fotomontager, hvor man erstatter ansigtet i en billedskabelon med sit eget (eller andres) ansigt.
Værktøjet er nemt at bruge og de færdige billedmontager er lige til at downloade og gemme som billedfiler (.jpg) på computeren.
Der kræves ingen brugerregistrering for at bruge værktøjet med mindre man ønsker at gemme sine projekter online mhp. senere redigering. Læs mere

Lav animerede GIF’s med onlineværktøjet GIFPal

Stopmotion-animation “Jorden rundt”

Herover ses to eksempler på det man kalder animerede GIF’s, som begge er lavet med det gratis onlineværktøj “GIFPal“.
En GIF er en billedfil, som i virkeligheden består af flere billeder samlet til en billedsekvens, som afspilles i et loop. Den øverste GIF er lavet af 18 billeder, og den nederste består af 6 billeder.
Med et værktøj som GIFpal kan man f.eks. lave små stopmotion-“film” eller animerede opgaveinstruktioner.
Man kan enten uploade billeder til værktøjet eller man kan bruge værktøjet sammen med et webcam.
En GIF lavet med GIFPal kan bestå af op til 25 billeder.
En animeret GIF kan indsættes som alle andre billeder f.eks. på en blog eller hjemmeside, deles med andre på Facebook, Twitter eller andre sociale platforme, sendes pr. email eller bruges på elektroniske tavler.
Der findes masser af gratis onlineværktøjer til at lave GIF’s med på nettet, men jeg synes at GIFPal fortjener en anbefaling til brug i undervisning fordi det er supernemt at bruge og ikke kræver nogen brugerregistrering.
Prøv selv værktøjet her.
OBS: Jeg har lavet en billedvejledning til hvordan man kan lave en animeret GIF med GIFPal og evt. indsætte den i et SMART Notebook-dokument til jer der bruger SMARTboardtavler eller andre elektroniske tavler. Den kan læses her på min anden blog SMARTboardskolen.

Læs mere

Lav jeres egne malebøger

Lav selv malebøger i .pdf-format.

Med onlineværktøjet ColoringPageCreator kan i gratis lave personlige malebøger med egne fotos og stregtegninger lige til at farvelægge.
For at kunne bruge værktøjet og gemme/redigere i sine malebøger, skal man starte med at oprette sig som bruger.

Fra forsiden kan man logge ind hvis man allerede er bruger eller oprette sig som bruger ved at trykke på “Create an account”-knappen (kræver kun at man vælger sig et brugernavn og et password. Her skal hverken oplyses emailadresse eller personlige data).
Herefter er det bare at gå i gang med at uploade de billeder malebogen skal indeholde. Stregtegninger i sort/hvid giver tydelige billeder at farvelægge, mens fotografier giver lidt mere grumsede billeder med et mere råt udtryk, når de bliver farvelagt. Læs mere

Side 4 af 17« Første...23456...10...Sidste »