Discovery Education Clip Art Gallery – find gratis illustrationer til dine materialer

Er man ikke lige den der kreative lærer der selv tegner og tryller med illustrationer og billeder, kan det være rart at vide hvor man kan finde små illustrationer, som kan indsættes i dokumenter og pifte en ellers kedelig opgaveside, et ugebrev eller en mødeindkaldelse lidt op.

Ekspempler på forskellige Clip Arts

Discovery Education  har en rigtig fin samling af gratis clip arts (tegninger og animerede billeder) – Discovery Education Clip Art Gallery – hvorfra billeder frit kan kopieres eller downloades/gemmes og indsættes f.eks i Word- eller PowerPoint-dokumenter. Billederne kan også indsættes i SMART Notebook-dokumenter eller – som æblet her ovenfor – indlejres på blog eller hjemmeside. Læs mere

Lav selv spil til PC og XBox med Kodu Game Lab – gratis program fra Microsoft

Hvis du har elever, som er nysgerrige på hvordan spil til PC og Xbox bygges op, skulle du måske overveje at afprøve Kodu Game Lab, som er et gratis software udviklet af Microsoft til fremstilling af video/PC-spil vel og mærke målrettet brugere med intet eller kun et begrænset kendskab til programmering.
Med Kodu Game Lab installeret på computeren kan eleverne på en nem og intuitiv måde få afprøvet deres egne evner som spiludviklere via en meget visuel tilgang, som hverken kræver de store engelskkundskaber eller indsigt i indviklet programmering-kodesprog. Her kan udvikles spil i alle sværhedsgrader (til brug på PC eller XBox) og med de mange indbyggede variationsmuligheder rummer softwaren masser af sjove udfordringer både til nybegynderen og den avancerede multimedie-nørd. Læs mere

Skolestuens links til gratis undervisningsmaterialer til tyskundervisningen

Gratis materialer og links til Tysk–timerne

Her har jeg samlet et virtuelt ringbind med links til gratis undervisningsmaterialer (tekster, opgaveark, spil m.m.), som I måske kan få glæde af i tysktimerne derude.
Klik på ringbindet ovenfor, og vælg mellem fanerne.
PS: Tips om andre websites med gode online-ressourcer til tyskundervisningen er meget velkomne – smid en kommentar til dette indlæg eller send mig en mail. Så opdaterer jeg ringbindet løbende. Læs mere

Mitoza – en interaktiv oplevelse

Det hele starter med et lille frø…
Skal frøet plantes eller spises?… Urtepotte eller fugl? – DU bestemmer!

Smid en sjov lille visuel oplevelse på de elektroniske tavler derude med websitet Mitoza.
Klik på en af de to valgmuligheder og et nyt sceneri og to nye valg opstår. Altsammen en lille smule gakket og mærkeligt, men utrolig flot lavet. Prøv det her.
Obs! Virker naturligvis også på vanlige computere! Læs mere

Hvor stor er verden… egentlig?!

Fra det allermindste bitte støvfnug (og det der er endnu mindre) til det aller-allerstørst tænkelige…. hvor stort er det lige altsammen???
Tja…., med onlineværktøjet Scale of the Universe, kan man få et visuelt indblik – og måske lidt mere overblik? – over hele verdensbilledet.
Ved at trække i den lyseblå knap kan man zoome ind og ud imellem mindst og størst og alt derimellem.
Meget fascinerende…. og lige til at at gå til på de elektroniske tavler derude.
I finder værktøjet her. Læs mere

Side 4 af 8« Første...23456...Sidste »