Spil i skolen- Følg en spændende blog

Hvis du interesserer dig for hvordan spil kan inddrages i undervisningen… så kig forbi bloggen “Spil i skolen“.
Bloggens “far” hedder Mathias Poulsen, og jeg vil hellere citere ham selv, end at rode mig ud i en længere forklaring:

“Efter min bedste overbevisning er der ikke nogen solid grund til at stille spørgsmålstegn ved, om spil (analoge og digitale) har en legitim og værdifuld plads i skole & uddannelse på tværs af niveauer. Det er bagudskuende, ufrugtbart og ukonstruktivt. Og temmelig kedeligt, i øvrigt. Vi bør efterhånden være kommet længere end som så. Det spørgsmål vil denne blog derfor formentlig ikke i særligt stort omfang beskæftige sig med.
Fokus vil i stedet være på, hvordan vi kan bruge spil og hvad spil kan bidrage med, og det baseret på førstehåndsindtryk fra fronten.
Lanceringen af denne blog er nemlig samtidig en stående invitation til alle, der har gjort sig konkrete erfaringer med spil i forbindelse med undervisning, uddannelse, læring – uanset fagområde & niveau.”

Du kan følge hans blog her. Læs mere

Fun Switcher – en væg af lyde

På websitet Fun Switcher finder man en væg fyldt med kontakter, hver med sin lyd. Her er alt fra lyden af grinende babyer til Starwars, brandalarmer, jingles og spøgelser.

Fun Switcher kan f.eks. bruges til at lave en sjov lydquiz med eleverne: Lad dem sidde med ryggen til og gætte de lyde de hører.
Eller lydknapperne kunne bruges som lydeffekter i forbindelse med fremlæggelser eller dramaøvelser.
I finder lydvæggen her. Læs mere

IPads i undervisningen – Skal/skal ikke?

Går I med overvejelser om anskaffelse af iPads eller andre tablets til undervisningsbrug kan jeg stærkt anbefale jer at læse artiklen “10 spørgsmål til læreren der vil anvende iPads i undervisningen”, forfattet af Toke Riis Ebbesen.
Artiklen lister en lang række didaktiske og pædagogiske spørgsmål op, som er yderst relevante at forholde sig til før en evt. nyanskaffelse, men som også være en tankevækker for jer, som allerede har fået tablets som et værktøj i undervisningen. Læs mere

Find interaktive matematikaktiviteter hos Nrich

På websitet Nrich finder man en stor…og jeg mener KÆMPEstor…. samling af interaktive matematikressourcer udviklet til brug på elektroniske tavler med elever i aldersgruppen 5-19 år.
Mange af aktiviterne kan også printes ud og bruges i papirformat.
Hver måned tilføjes nye aktiviter. I skrivende stund er samlingen oppe på 355 aktiviteter i alt!
Her ses screendumps fra nogle få eksempler: Læs mere

Tændstikmandens eventyr – en interaktiv oplevelse

På websitet Draw a stickman kan eleverne komme på en næsten magisk animeret, interaktiv rejse på computerne eller på en elektronisk tavle sammen med en tændstikmand, som de selv skal tegne. Undervejs instrueres eleverne (på let engelsk) i hvad de mere skal tegne, og herudover skal ikke røbes for meget, blot:…. Pas på hajerne…. og dragen… og lad eventyret begynde! Læs mere

Besøg Fremtidslaboratoriet

Jeg har fået et tip om et website, som jeg varmt kan anbefale alle med interesse i integration af IT i undervisningen at besøge. Det drejer sig om websitet Fremtidslaboratoriet, hvor I kan finde et væld af spændende forslag til konkrete opgaver og undervisningsforløb, som bygger på/inddrager diverse gratis IT-ressourcer. Opgaverne og værktøjerne er udførligt beskrevet og inddelt efter klassetrin og temaer. Altsammen lige til at bruge uden betaling.
Folkene bag Fremtidslaboratoriet tilbyder også at komme ud og holde foredrag om diverse digitale redskaber og spændende, nye måder at undervise på.
I kan besøge websitet her. Læs mere

Side 3 af 812345...Sidste »