På websiden TinyTap kan du finde en masse gode læringsspil lavet af (bl.a.) undervisere fra hele verden.
Spillene er lavet med app’en “TinyTap, make and play educational games and interactive lessons”, som du kan hente gratis her: IOS eller Android.
Med app’en kan du lave forskellige læringsaktiviteter, bl.a. soundboards og puslespil.
Aktiviteterne kan laves med billeder fra et stort indbygget galleri, med billeder fra nettet eller med dine egne billeder. Lyd, tekst, tegninger og videoer kan tilføjes.
For at gemme en aktivitet skal man oprette sig som bruger. Det er gratis og nemt. Brugerfladens sprog er engelsk, men alt er holdt så enkelt og brugervenligt at værktøjet sagtens vil kunne bruges sammen med elever.
Når en færdig aktivitet er gemt og evt. publiceret kan alle finde og spille den ved at søge i TinyTaps galleri enten i selve app’en eller online her.
Som lærer kan du altså lave en aktivitet og via TinyTap-galleriet gøre den tilgængelig for dine elever uanset om de bruger tablet eller PC. Læs mere