Animation Station

På Toytheater.com kan man finde et nemt, lille animationsværktøj der hedder Animation station (http://www.toytheater.com/animation-station.php). Her kan eleverne prøve at tegne og afspille deres egen lillebitte tegnefilm på op til 20 “frames” og i praksis få et realistisk indblik i animatorens arbejdsproces og teknikker.
En sjov og spændende mulighed for at øve sig i f.eks. præcision, detaljer, karateristika, formidling/fortælleteknik, komposition og – måske allersværest – begrænsningens kunst!

Et par gode råd før start:

  1. Sæt et flueben i “Show previous frame”, så du hele tiden har styr på hvad dit forrige billede viste!
  2. En færdig film på 20 “frames” tager kun ca. 3 sekunder at afspille, men lang tid at lave hvis du har for mange detaljer i dit motiv – alt der skal blive i billedet hele filmen igennem skal nemlig gentegnes i hvert frame – så hold dine motiver så simple som muligt!
  3. Det er en stor hjælp at skrive et lille storyboard inden du går i gang. Skriv f.eks. handlingsforløbet med dobbelt linjeafstand, print ud og brug de tomme linjer til at indsætte tal for de enkelte frames du skal lave. Så kan du nemt se hvad der skal ændres/tilføjes undervejs.

Relaterede indlæg

Global, kollektiv kunst – vær med!

På internetsiden Webcanvas.com (http://webcanvas.com/#0,0,1) finder du et virtuelt, verdensomspændende lærred som viser et kunstværk malet af mennesker fra hele verden – alle, der har lyst, kan være med her! Maleriet forandrer sig konstant, og det er en stor oplevelse at navigere rundt i det enorme billedunivers.

Et besøg på siden kan give et godt afsæt til en dialog om verdenskunst, visuelle virkemidler, grafitti, her-og-nu-kunst, global dialog og lign.

Skulle man få lyst til at sætte sit eget lille “fodaftryk” på værket er det både nemt og gratis at oprette sig som bruger på sitet. Og så er det bare at kaste sig ud i det!

Relaterede indlæg

Lær Danmark at kende

Websitet “danmark til daglig” kan give de tosprogede elever (unge og voksne) et godt indblik i hvordan det danske samfund er indrettet og fungerer. Her kan man lære om hverdagsliv, medborgerskab, arbejde- og uddannelsesmuligheder i Danmark. Sitet er interaktivt, og
kan bruges både i Dansk, Dansk som andetsprog og Samfundsfag…. også af de ikke-flersprogede elever.

Relaterede indlæg

Sjove læringsspil

“Pittelitten” er en side med små, skægge læringspil til Dansk og Matematik. Kan bruges både ved pc’erne eller på elektroniske tavler.
Prøv f.eks. at spille “Lykkehjuet” i danskundervisningen… det er et sikkert hit!
Du finder siden her http://www.pittelitten.dk/

Relaterede indlæg

Fortællingen.dk – en guide til børne- og ungdomslitteratur

Her kan du holde dig opdateret indenfor børne- og ungdomslitteraturen (anmeldelser, interviews, temaer m.m.)

Relaterede indlæg

Skyer af ord


På websitet “Wordle” finder man et lille gratis online-værktøj, som gør det muligt at lave disse ord-skyer, som kan varieres på utallige måder og printes ud. Det er sjovt og supernemt: Skriv alle de ord du vil have med på dit billede og tryk på “Go”.
Herefter kan let ændre sit layout (skrifttype, farver, sprog m.m.) med de mange forskellige valgmuligheder i menulinien, eller…. lade programmet vælge mellem tilfældige layouts ved at trykke på knappen “Randomize”.
Værktøjet kan f.eks. bruges til at skabe opmærksomhed omkring grafiske virkemidler, komposition, statements, ordkendskab, brainstorms eller bare… en sjov anderledes måde at lave plancher til klassen på.
Du finder siden her http://www.wordle.net/create

Relaterede indlæg

Dansk-træning online

 

Elevdelta dansk

På websiden Elevdeltas Dansk-side kan man finde en rigtig god samling af små, sjove og lærerige onlinespil, som både kan spilles i skolen og hjemme:

  • Alfabetspillet
  • Stavespillet (5 sværhedsgrader)
  • Vokaljagten (5 sværhedsgrader)
  • Vendespillet (5 sværhedsgrader)
  • Quiz med HV-ord
  • Kodespillet
  • Gæt ordtyper
  • Bøjningsformer

Du finder siden her.

(OBS! Elevdelta har lavet en tilsvarende side med onlinespil til matematikundervisning.)

Relaterede indlæg

Dronningens (og Nørgaards) gobeliner

Gobeliner

Træd ind i Danmarkshistorien… og et helt lille univers på websiden Arslonga omhandlende
Bjørn Nørgaards gobeliner på Christianborg.
På kunstnerens egen webside kan man finde en oversigt over gobelinernes placering, kronologi og indhold.
På Filmcentralen kan man finde en film om gobelinerne.

Relaterede indlæg

Toondoo – Gratis tegneserie-værktøj på nettet

I Toondoo kan du nemt og hurtigt lave dine egne tegneserier.
Siden er engelsksproget, men meget let at anvende, også for dem der ikke kan sproget (med lidt instruktion).
Det er gratis at bruge siden; man skal blot oprette sig som bruger.

I “Toondoo Maker” bygger du dine historier op ved at trække og slippe baggrunde og figurer i billedkasserne.
Du kan også indsætte talebobler. Alt kan ændres, roteres, spejlvendes med et klik.

I “Bookmaker” kan du samle dine “striber” i små digitale bøger/albums, du kan bladre i, som i et rigtigt tegneseriehæfte.

I “Traitr” kan du skabe dine egne figurer helt fra bunden af.

I “Imaginer” kan du uploade selvvalgte
baggrundsbilleder fra nettet eller fra din computer.


I “Doodler” kan du tegne dine egne baggrunde.

Prøv det!

Relaterede indlæg

Side 72 af 72« Første...102030...6869707172