Næsten gået på sommerferie? Gå amok for sjov med monstre og insekter

Når sommerferien banker på og de sidste bøger er afleveret har alle fortjent lidt hygge og spas.

Smask insekterne inden de forsvinder ud af skærmen

Og dét bliver man bestemt ikke snydt for på den gakkede webside Bubols.
Her kan man kvase et mylder af insekter, der pisker rundt på skærmen (prøv det lige på en interaktiv tavle!!)…, når tiden løber ud kan man trykke på “Squashe some bugs” og nappe en ny runde.

Men man kan også bygge sit eget unikke Bubol-monster, som f.eks. mit monster, Umulia, som her ses i monstergalleriet yderst til venstre.

I monsterbyggeren vælger man hoved, krop, øjne, ben osv. ved at trykke på ordene til man er tilfreds.
Man gemmer sit monster ved at give det et navn og oplyse en emailadresse og et password. Herefter kan man logge sig ind på siden og nappe en frisk nævekamp med et af de andre monstre, som er online. Har man lyst må man også gerne bygge flere monstre.

Der kæmpes ved at bruge space-knappen til at slå med og venstrepilen til at blokere med. Og bare rolig…. selvom det måske kan lyde lige lovlig voldeligt og upædagogisk, så befinder vi os i et humoristisk tegneserieagtigt univers, fyldt med skøre lydeffekter og 100% frit for blod.
Det hele er kun for sjov… og det er sjovt… for alle! Læs mere

Lav tegneseriestriber med onlineværktøjet Make Beliefs Comix

Med onlineværktøjet Make Beliefs Comix kan man nemt og hurtigt lave små tegneseriestriber, som ovenstående eksempel. Det kræver ingen registrering at benytte værktøjet, hvilket kan være en fordel især i de mindre klasser.

Brugerfladen i Make Beliefs Comix

For at komme ind i værktøjet klikker man på knappen “Enter here” på forsiden.
I brugerfladens midte vælges de figurer man ønsker indsat i sin stribe. Når en figur er valgt med et klik vises den i det afrundede hvide felt, og figurens ansigtsudtryk og kropssprog kan nu varieres efter ønske ved tryk på de røde pile. Når man er tilfreds klikkes på figuren og den indsættes i det valgte stribe-felt.
I brugerfladens højre side kan man klikke på forskellige redigeringsværktøjer, som gør det muligt at spejlvende, flytte, slette, ændre størrelse osv. på de enkelte objekter.
I højre side af brugerfladen kan man vælge antallet af felter (2, 3 eller 4 stk.), baggrundsfarver, genstande, tale- og tænkebobler samt et lille forklarende tekstfelt. De tre sidstnævnte kan varieres ligesom figurerne.

Når striben er færdig klikkes på pilen “Next” i brugerfladen højre side, og den færdige stribe vises i fuld størrelse.
Herfra kan man ente vælge at vende tilbage og redigere yderligere (klik på “Go back and edit”), at udskrive sin stribe (klik på “Print”) eller man kan udfylde navn og email-adresser og sende striben til andre pr. email. Læs mere

Toondoo – Gratis tegneserie-værktøj på nettet

I Toondoo kan du nemt og hurtigt lave dine egne tegneserier.
Siden er engelsksproget, men meget let at anvende, også for dem der ikke kan sproget (med lidt instruktion).
Det er gratis at bruge siden; man skal blot oprette sig som bruger.

I “Toondoo Maker” bygger du dine historier op ved at trække og slippe baggrunde og figurer i billedkasserne.
Du kan også indsætte talebobler. Alt kan ændres, roteres, spejlvendes med et klik.