Lav jeres egne tegnefilm med animationsværktøjet Sketch Star

Drengen på skateboardet her er en lille animationsfilm jeg har lavet ved hjælp af det gratis online-animationsværktøj Sketch Star.

Værktøjet indeholder en masse forskellige figurer og objekter, som kan sammensættes og tilpasses på forskellige måder, men man kan også male/tegne sine egne figurer og baggrunde ved hjælp af de indbyggede tegne/male-redskaber. Værktøjet indeholder desuden mulighed for at indsætte tekst og talebobler – Her skal man dog være opmærksom på at Sketch Star i indsat tekst/talebobler ikke genkender (og derfor ikke kan vise) bogstaverne ‘æ’, ‘ø’ og ‘å’, så disse må undgås.
Værktøjet er meget brugervenligt, sjovt at lege med, og det kan – selvom brugerfladen er på engelsk – varmt anbefales herfra til elever fra omkring 3.-4. klasse og opefter. Læs mere

Den lille blå prik… og os


Pale Blue Dot – Animation from Ehdubya on Vimeo.
Filmen her, som er skabt af Adam Winnik (baseret på uddrag fra en bog af forfatteren Carl Sagan og oplæst af samme) opsummerer omtrent hele verdenshistorien på blot 4 minutter.
En skøn, lille (engelsksproget) tankevækker… som efter min mening faktisk gør sig lige godt med og uden lyd… og derfor også kan ses med de ikke så engelskkyndige årgange.
Billedsiden alene rummer nemlig masser af stof til samtale og refleksion og kan være et fint oplæg til noget tekstfremstilling. Læs mere

Lær at lave en animeret gif


Denne lille blomsterfilm er en såkaldt “animeret gif“, dvs. en serie af stillbilleder (her tegninger) sat sammen til en lille film-sekvens, a la tegnefilm. En “animeret gif” kan, ligesom andre billeder, indsættes f.eks. i PowerPointpræsentationer, på Smartboardet eller på en hjemmeside/blog som her. Animerede gifs kan hjælpe til med at gøre en ellers død præsentation lidt mere interessant at se på, …. især hvis de er relevante i forhold til indholdet,….men! Begrænsningens kunst er, som bekendt, svær…. og bruger man flere animerede gifs i samme skærmbillede, kan resultatet blive uroligt og stressende at se på. Læs mere

Animation Station

På Toytheater.com kan man finde et nemt, lille animationsværktøj der hedder Animation station (http://www.toytheater.com/animation-station.php). Her kan eleverne prøve at tegne og afspille deres egen lillebitte tegnefilm på op til 20 “frames” og i praksis få et realistisk indblik i animatorens arbejdsproces og teknikker.
En sjov og spændende mulighed for at øve sig i f.eks. præcision, detaljer, karateristika, formidling/fortælleteknik, komposition og – måske allersværest – begrænsningens kunst! Læs mere