Få styr på tabellerne med Gangetabel – et nyt, dansk onlineværktøj

Gangetabel er et nyt online-tabelværktøj med dansk brugerflade, udviklet af Christian Fromberg. Med værktøjet kan man enten træne hele 9×9-tabellen eller vælge at lave sin egen tabel, hvis det f.eks. kun er 7-tabellen, der halter lidt.
Registrerer man sig som bruger (det er gratis og kræver blot at man oplyser e-mailadresse, samt vælger et brugernavn og en adgangskode) gemmer værktøjet automatisk ens besvarelser, så man kan følge med i om man forbedrer sit tabel-kendskab. Brugerregistrering og log ind giver også adgang til at bygge og gemme sine egne tabeller.

Sådan bruger du værktøjet:
Med taltasterne skrives svaret på regnestykket i det gule felt. Svares der rigtigt flytter feltet hen i et nyt felt med et nyt gangestykke. Svares der forkert bliver man stående samme sted og prøver igen til det rigtige svar er fundet. Øverst til venstre holdes der regnskab med tid og fejl.

For at bygge sin egen tabel, f.eks. en 3-tabel, skal man klikke på “Lav tabel” i hovedmenuen. Derefter klikker man på det mindste tal man ønsker at gange med f.eks. 3, og derefter det største tal man ønsker at gange med, f.eks. 11.
Nederst til venstre kan man vælge om man vil medtage komplimentære stykker, dvs. regnestykker hvor der byttes rundt på tallene, så 3×5 også kan dukke op som 5×3).

Ved tryk på start åbnes en øvelse med den tabel man har bygget.

Læs mere

You’re getting old – Et kig på hvad der er sket i din tid her på kloden

“You’re getting old” er websiden, der fortæller dig de mest utrolige detaljer og facts om alt fra antallet af dine hjerteslag, åndedræt, levedage til væsentlige historiske og kulturelle begivenheder, som er foregået og stadig huskes fra den tidsperiode du har eksisteret i.

Det eneste du skal gøre er at indtaste fødselsdato og fødselsår. Så får du straks en fuld rapport. I billederne herover ses et lille uddrag fra min rapport, som bl.a. afslører at der indtil videre sammenlagt har været anledning til at tænde 1.275 lys på mine fødselsdagslagkager.

Kan man bruge alle disse facts til noget i en undervisningssammenhæng?
Tja…, matematiklæreren kan jo oplagt sætte eleverne til selv at regne sig frem til f.eks. antallet af levede dage, måneder og år…. før de sætter websiden til at udregne det.
I historie/samfundsfag kan eleverne komme med deres egne bud på hvilke større verdensbegivenheder fra de forskellige årtier websiden mon vil vælge at fremhæve.
Da websiden er på engelsk kunne den måske også anvendes som igangsætter til skriftlige opgaver eller træning i at bruge ordenstal på engelsk.
Mulighederne er sikkert mange flere…. og websiden er under alle omstændigheder et underholdende bekendtskab.
God fornøjelse!  – Besøg websiden her.

Læs mere

Interaktiv værktøjskasse til visualisering af matematiske koncepter

På websiden Visnos Mathematics finder man en værktøjskasse med 15 nyttige, interaktive redskaber, som visualiserer emner som brøker, decimaler, procenter, geometri, tid og tabeller.
Redskaberne kan bruges både på PC’er og elektroniske tavler, direkte fra websiden eller downloades som Chrome-applikationer.
I alle værktøjerne er der en videovejledning og en instruktion (på engelsk), så man kan lære at udnytte alle funktionerne.

Læs mere

Side 1 af 812345...Sidste »