Incredibox – Mix et herrekor – Vol. 3

Her er endnu et forslag til en musikalsk lige-før-ferien-aktivitet.

Med websiden Incredibox kan man få lov til at give den gas som musikproducer ved mixerpulten. Op til otte “cool dudes” står klar til at performe, og det er din opgave at tildele dem et beat, en melodistump, en lydeffekt eller en stemme hver. Det gør du ved at trække de små billedikoner op på dem. Inden du ser dig om har du (måske) skabt et hit!… Eller i hvert fald haft det sjovt.

Du kan også være heldig at ramme en særlig kombination, der giver dig adgang til at se en animeret musikvideo.
Har du lyst til at dele dit nummer med andre er der en indbygget recorder. Når du har lavet en optagelse kan du dele den med andre via email eller sociale medier.

Læs mere

Nyere musikhistorie 1950-2010 – Prøv Googles interaktive musik-tidslinje

Med Googles Music Timeline kan man danne sig et overblik over forskellige musikgenrers popularitet gennem årene i perioden 1950-2010.

Den interaktive tidslinje viser automatisk de mest solgte udgivelser på det tidspunkt og indenfor den genre man peger på med musen. Klikker man f.eks. på genren “Pop” vises en separat tidslinje med undergenrer og overblik over berømte pop-udgivelser. Klikker eller søger man på bestemte kunstnere eller bands får man vist en tidslinje over disses udgivelser samt en masse information om kunstneren (på engelsk).

Læs mere

Download gratis instrumentalmusik til videoprojekter i YouTubes nye musikbibliotek

Står I og mangler et instrumentalt musiktrack til et videoprojekt er det så heldigt at Youtube netop har lanceret deres helt eget YouTube-lydbibliotek med musik i .mp3-format, som frit kan downloades og anvendes til filmproduktion med ikke-kommercielle formål. Hurra for en service, minus risikoen for at havne i problemer med overtrædelse af eventuelle ophavsrettigheder!
Indtil videre indeholder biblioteket 150 musikfiler af varierende længde, inddelt i forskellige genrer, stemninger og instrumenttyper.
Gå på jagt i musikbiblioteket her.

Læs mere

Side 1 af 612345...Sidste »