Lav og del læringsspil/opgaver online og på tablets med TinyTap

På websiden TinyTap kan du finde en masse gode læringsspil lavet af (bl.a.) undervisere fra hele verden.
Spillene er lavet med app’en “TinyTap, make and play educational games and interactive lessons”, som du kan hente gratis her: IOS eller Android.

Med app’en kan du lave forskellige læringsaktiviteter, bl.a. soundboards og puslespil.
Aktiviteterne kan laves med billeder fra et stort indbygget galleri, med billeder fra nettet eller med dine egne billeder. Lyd, tekst, tegninger og videoer kan tilføjes.
For at gemme en aktivitet skal man oprette sig som bruger. Det er gratis og nemt. Brugerfladens sprog er engelsk, men alt er holdt så enkelt og brugervenligt at værktøjet sagtens vil kunne bruges sammen med elever.
Når en færdig aktivitet er gemt og evt. publiceret kan alle finde og spille den ved at søge i TinyTaps galleri enten i selve app’en eller online her.
Som lærer kan du altså lave en aktivitet og via TinyTap-galleriet gøre den tilgængelig for dine elever uanset om de bruger tablet eller PC. Læs mere

Lav jeres egne e-bøger med “My Storybook”

E-bøger findes efterhånden overalt og der findes et hav af websider hvor man kan publicere sine egne onlinebøger, og værktøjer man kan “bygge” bøgerne med. E-bøger er et oplagt medie at bruge i undervisningssammenhænge fordi de altid ligger tilgængeligt i skyen, kan redigeres i og deles med hvem man ønsker. Det digitale format gør e-bøgerne lette at gemme i digitale portefolier og selvsagt også meget anvendelige på IWB-tavler. Eleverne kan skrive og dele deres egne bøger lige som underviseren kan bruge e-bogs-formatet til at præsentere et nyt stof, f.eks. en instruktion med billeder.

“My Storybook” er nok det mest brugervenlige e-bogs-værktøj jeg er stødt på og det kan bruges i alle fag.
Bøgerne kan fyldes med tekst, tegning, billeder og baggrunde fra det indbyggede billedgalleri eller billeder man selv uploader. Brugerfladen er på engelsk, men superenkel og værktøjet kan derfor (med let instruktion) bruges af alle aldersgrupper.
OBS! Klik på billedet af bogens forside herover (eller tryk her) hvis du vil se en lille præsentation af værktøjet og lære hvor nemt det er at bruge. Instruktionen er selvfølgelig lavet med My Storybook, så I kan få en fornemmelse af værktøjets anvendelighed. Læs mere

Få styr på tabellerne med Gangetabel – et nyt, dansk onlineværktøj

Gangetabel er et nyt online-tabelværktøj med dansk brugerflade, udviklet af Christian Fromberg. Med værktøjet kan man enten træne hele 9×9-tabellen eller vælge at lave sin egen tabel, hvis det f.eks. kun er 7-tabellen, der halter lidt.
Registrerer man sig som bruger (det er gratis og kræver blot at man oplyser e-mailadresse, samt vælger et brugernavn og en adgangskode) gemmer værktøjet automatisk ens besvarelser, så man kan følge med i om man forbedrer sit tabel-kendskab. Brugerregistrering og log ind giver også adgang til at bygge og gemme sine egne tabeller.

Sådan bruger du værktøjet:
Med taltasterne skrives svaret på regnestykket i det gule felt. Svares der rigtigt flytter feltet hen i et nyt felt med et nyt gangestykke. Svares der forkert bliver man stående samme sted og prøver igen til det rigtige svar er fundet. Øverst til venstre holdes der regnskab med tid og fejl.

For at bygge sin egen tabel, f.eks. en 3-tabel, skal man klikke på “Lav tabel” i hovedmenuen. Derefter klikker man på det mindste tal man ønsker at gange med f.eks. 3, og derefter det største tal man ønsker at gange med, f.eks. 11.
Nederst til venstre kan man vælge om man vil medtage komplimentære stykker, dvs. regnestykker hvor der byttes rundt på tallene, så 3×5 også kan dukke op som 5×3).

Ved tryk på start åbnes en øvelse med den tabel man har bygget. Læs mere

ADHD smitter ikke, det gør tabu! – Gratis e-bog om livet med ADHD

“ADHD smitter ikke – det gør tabu”…, sådan afslutter Marie-Louise Hylleberg sin netop færdigskrevne (gratis) E-bog om et voksenliv med en ADHD-diagnose. 

Har du selv diagnosen inde på livet, er du pårørende, fagperson… og/eller vil du bare gerne vide en hel masse mere om emnet, er bogen en fantastisk, hjælpsom og vigtig vejviser og støtte…, skrevet i et sprog alle kan forstå. 

På Marie-Louises webside “Flyvske tanker” kan du både hente e-bogen og et nyttigt værktøj, man kan bruge til at beskrive og forstå sin egen ADHD-profil med.  Læs mere

OhLife – Gem dit liv i en privat online-dagbog

Kan du lide at skrive dagbog eller har du aldrig prøvet det før, er her et godt sted du kan begynde.

OhLife er et gratis dagbogsværktøj, der fungerer på den måde at du får tilsendt en email, som du besvarer og sender retur. Alt hvad du skriver gemmes i en hemmelig dagbog på nettet, som kun du har adgang til.
Du bestemmer selv hvor tit du vil modtage mail fra OhLife, f.eks. dagligt, en gang om ugen eller måneden, og har du ikke tid eller lyst til at svare lader du bare være.
Du kan når som helst eksportere dine dagbogsnotater og udskrive dem i papirform.
En smart og nem måde at bevare sine oplevelser og minder på.
At skrive dagbog giver desuden god skrivetræning, hvor du kan kigge tilbage og følge din egen udvikling. Læs mere

Side 5 af 73« Første...34567...102030...Sidste »