Byg interaktive online-quizzer med Connect Fours

På websitet Classtools finder man en spændende samling af gratis skabeloner til at lave egne, interaktive online-læringsspil og andre aktiviteter med.

I dette indlæg forklarer jeg hvordan man selv laver interaktive ordquizzer med skabelonen “Connect Fours”.

Quizzen bygger på et koncept fra en engelsk TV-quiz af samme navn. Spillet går ud på at danne fire ord-forbindelser (ordfamilier, kalder jeg det) ud af 16 ord. Når de fire familier er dannet skal man gætte titlen på hver familie.
F.eks. kan ordfamilien “Frugter” bestå af de fire ord “banan”, citron”, “blomme” og “pære”.
Vil du prøve en quiz, har jeg lavet et eksempel her.

Sådan spilles en “Connect Fours”-ordquiz:

Sådan laves en “Connect Fours”-ordquiz:

Indholdet i quizzerne er helt op til dig. Med “Connect Fours”-quizzer kan man, som i dette eksempel, træne ordkendskab, men det kunne også være alt muligt andet, der skulle trænes…. ordklasser, grammatiske betegnelser, litterære genrer m.m.
Quiz-skabelonen kan bruges i alle fag og på alle klassetrin fra ca. 2.kl. og opefter.
Den er så nem at anvende at eleverne nemt kan lave deres egne.
BEMÆRK! Når man har lavet en quiz får den tildelt en unik url-adresse, som man skal sørge for at gemme i sine favoritter eller skrive ned. Uden url-adressen kan du ikke dele quizzen med andre.
(Hvis man under oprettelsen tildeler sin quiz en adgangskode kan man senere redigere i quizzens indhold).

Kom igang med at bygge quizzer her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes