Ba Ba Dum – Sjov og anderledes spilside til sprogfagene

Ba Ba Dum er en spil-side, hvor man kan træne ordforråd ved at læse, lytte og stave. Der er elleve forskellige sprog at vælge imellem (bl.a. engelsk, tysk, spansk, svensk, fransk og italiensk) og fem forskellige spil, som er meget enkle at gå til.

I de to første spil skal man matche et ord, der enten høres eller læses, med et af fire billeder. I næste spil skal man se på et billede og stave ordet, og i det fjerde spil skal man læse 4 ord og finde det der matcher billedet. Det femte spil er en blanding af de andre fire spil. Ind imellem er det to-tre sammenhørende ord der skal gættes, skrives eller læses, f.eks. “to write” eller “in front of”.
Alle billeder er håndtegnede og holdt i meget enkle farver, som gør siden meget behagelig og rolig at se på.
En fordel ved denne spilside er også at ingen af spillene er på tid, så alle kan arbejde i deres eget tempo.

I finder siden her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes