Klør Konge og Podcasts for poder

På websitet Klør Konge kan man ganske gratis høre og også downloade (.mp3-format) de vildeste historier for børn. Man kan f.eks. høre om de norske boretrolde, som dukkede op under udgravningen til Metroen; om en tyggegummitygger i Københavns Kommune; om vikingezombier i Østjylland eller om hvorfor motorvejene hedder som de gør.
Historierne kan også købes på bog via websitet.

Historierne er skrevet (og fortalt?) af Boris Boll-Johansen, som også har medvirket i projektet “Podcasts for poder” – en tilsvarende gratis samling børnehistorier, som kan aflyttes direkte fra websitet eller downloades som .mp3-filer. Sidstnævnte historiesamling er målrettet børn i den tidlige skolealder, som skal/er i gang med indlæringen af bogstaver og tal.

At få en god historie læst højt og måske endda høre den igen og igen, er ikke altid en mulighed i en travl hverdag. Men det bliver der heldigvis rådet bod på her.
God lyttefornøjelse!

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes