Billedpuslespil på mange måder

Når det gælder puslespil af den traditionelle slags med brikker der skal samles til et helt billede, skal vi normalt ikke op i ret mange brikker før min tålmodighed og koncentration er sluppet op, mens det møjsommelige og tidskrævende arbejde for andre mennesker ligefrem kan have en beroligende effekt.
I går faldt jeg imidlertid over et website med puslerier, som jeg (til min egen overraskelse) blev så optaget af at jeg i flere timer glemte alt omkring mig.

DigiPuzzle kan man hygge sig med digitale puslespil, både de traditionelle, men også andre typer af puzzle-games…. og det var her jeg blev “fanget”. Hvert billede har mange forskellige spiltyper man kan vælge imellem. F.eks. byt rundt på billedfelter til motivet er samlet, find detaljer i motivet, vendespil, udfyld de tomme felter, Soduko, Wordsearch, find  fejl m.m.

Her er med andre ord spil for enhver smag, som enten kan spilles alene eller med en makker ved pc’erne eller smides op på en elektronisk tavle så alle kan være med.
Fra forsiden vælger man et motiv fra galleriet og dernæst den spiltype man vil prøve, og så er det bare at gå i gang!

Prøv puslerierne her.

Relaterede indlæg

One thought on “Billedpuslespil på mange måder

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes