Rejs verden rundt på fem gæt med quizværktøjet GeoGuessr

Vil du udfordre dine elever med en spændende geografi-quiz skal du lige tage et kig på GeoGuessr.
Ved hjælp af interaktive kort fra Google Maps udfordres man til at gætte sig frem til fem tilfældigt udvalgte lokationer i verden. Det er næsten som at være der selv for man kan bevæge sig rundt med pilene og dreje 180 grader rundt, mens man kigger sig omkring.
Man gætter på lokationer ved at placere fem “knappenåle” på et verdenskort. Efter hvert gæt får man oplyst afstanden til den korrekte lokation i km. De fem afstande omdannes til point, som automatisk tælles sammen til en samlet pointscore til sidst.
Hver quiz sender dig fem nye steder hen, men når man har gennemført en quiz kan man også vælge at dele den samme udfordring med andre. En underviser kan altså give eleverne den samme quiz og lade dem konkurrere om at komme de samme fem lokationer nærmest.
De endelige resultater kan publiceres/deles med andre via Facebook, Google+ og Twitter.
Der kræves ingen brugerregistrering/log ind for at benytte quiz-værktøjet og der kræves egentlig ikke andre forudsætninger end at kunne klikke på et verdenskort med musen.

Se her hvor nemt det er at bruge GeoGuessr (klik på billederne for en større visning):

I finder quizværktøjet her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes