Sådan bruger du Youtube til at lave dit eget slideshow med

Her har jeg lavet en lille film om hvordan I kan bruge Youtube til at lave slideshows med.

Et slideshow kaldes også et fotodiasshow, og det betyder at man sammensætter en række fotos i en billedserie, som kan afspilles som en film, evt. med smarte overgangseffekter mellem hvert billede og baggrundsmusik.
Man kan også lave slideshows med programmer som Windows Moviemaker eller Photostory, men hvis man alligevel har tænkt sig at uploade sit produkt til Youtube er det nemt at bruge Youtubes eget værktøj. Det kræver kun at man har oprettet en (gratis) Youtube-konto.

Slideshows består som sagt af fotos – helst dine egne billeder, så du ikke kommer til at overtræde reglerne om ophavstilladelse. Billederne i denne video er skærmbilleder jeg har taget i et af mine Smart Notebook-dokumenter, men det kunne også have været skærmbilleder fra f.eks. en PowerPoint-præsentation, Word-dokument eller lign. Skærmbillederne har jeg gemt som billedfiler på computeren og uploadet derfra til Youtubes fotodiasværktøj.

Værktøjet er med sin danske brugerflade meget nemt at gå til og kan være en god introduktion til det at dele noget med andre på Youtube, idet der under oprettelsen f.eks. skal tages stilling til hvem produktet skal være synligt for, om andre skal kunne kommentere, om andre må indlejre videoen osv.
I undervisningssammenhænge kan værktøjet bruges til at lave små instruktionsfilm og som præsentationsværktøj under fremlæggelser.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes