Lav animerede GIF’s med onlineværktøjet GIFPal

Stopmotion-animation “Jorden rundt”

Animeret opgaveinstruktion til en SMARTboard-aktivitet
Herover ses to eksempler på det man kalder animerede GIF’s, som begge er lavet med det gratis onlineværktøj “GIFPal“.
En GIF er en billedfil, som i virkeligheden består af flere billeder samlet til en billedsekvens, som afspilles i et loop. Den øverste GIF er lavet af 18 billeder, og den nederste består af 6 billeder.
Med et værktøj som GIFpal kan man f.eks. lave små stopmotion-“film” eller animerede opgaveinstruktioner.
Man kan enten uploade billeder til værktøjet eller man kan bruge værktøjet sammen med et webcam.
En GIF lavet med GIFPal kan bestå af op til 25 billeder.
En animeret GIF kan indsættes som alle andre billeder f.eks. på en blog eller hjemmeside, deles med andre på Facebook, Twitter eller andre sociale platforme, sendes pr. email eller bruges på elektroniske tavler.
Der findes masser af gratis onlineværktøjer til at lave GIF’s med på nettet, men jeg synes at GIFPal fortjener en anbefaling til brug i undervisning fordi det er supernemt at bruge og ikke kræver nogen brugerregistrering.
Prøv selv værktøjet her.
OBS: Jeg har lavet en billedvejledning til hvordan man kan lave en animeret GIF med GIFPal og evt. indsætte den i et SMART Notebook-dokument til jer der bruger SMARTboardtavler eller andre elektroniske tavler. Den kan læses her på min anden blog SMARTboardskolen.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes