Så er den her! – En interaktiv julekalender til Smartboardet – Download Skolestuens skabelon

Skolestuens Nissekalender – Forsiden
Skolestuens Nissekalender – Kalendersiden

Beklager at dette indlæg ikke nåede frem i tide…, men måske kan du stadig nå at bruge det.
Ellers bliver det jo heldigvis nok jul igen.
Såå…
Hvis du har lysten til at lave klassens egen, interaktive julekalender til SMARTboardtavlen, men (desperat) mangler tiden til at starte helt fra bunden af, er der selvfølgelig hjælp at hente her på Skolestuen.
Jeg har nemlig designet en nissekalender-skabelon, som kan downloades gratis lige her. Vi kan jo kalde det årets julegave til Skolestuens læsere.
(OBS! Opret dig som bruger af SMART Exchange, for at få adgang til at downloade Notebook-filer fra websitet. Det koster ingenting og du kan finde masser af gode materialer, som jeg og andre undervisere har valgt at dele ud af).

Skolestuens Nissekalender – Fyld selv indholdet på de enkelte datosider

Skabelonen er opsat så man automatisk lander på den tilhørende datos side ved tryk på en af nisserne på kalendersiden.
Du skal selv fylde indholdet på de enkelte dato-sider og kalenderen kan derfor anvendes i alle fag og evt. også af flere forskellige lærere.
Husk! Gem en kopi af den tomme skabelon før du fylder indhold på, så den altid kan genbruges i andre klasser og fag.

Forslag til indhold:

  • Quizspørgsmål
  • Gåder
  • Tekster til julesange
  • Juleopskrifter
  • Julehistorier
  • Fortæl om julens traditioner
  • Hvordan fejres julen rundt omkring i verden?
  • Idéer og vejledninger til julepynt
  • Et foto af en elev pr. side – Lad dagens elev tegne eller skrive sine gaveønsker, og print siden ud som en ønskeliste de kan tage med hjem til familien
  • Links til sjove julesider på nettet
  • Videoklip
  • Hints til hvor dagens pakke er gemt, hvis I kører med pakker til alle i december
  • Faglige aktiviteter, evt. lavet med interaktive elementer hentet i SMART notebook-galleriet.

I kan også bruge skabelonen til at lade eleverne lave en kalender med juleaktiviteter til andre elever, f.eks. naboklassen.

Smid gerne en kommentar ved at klikke på “Kommentar” lige under dette indlæg – Måske har du andre gode forslag til indhold eller brug af skabelonen.

Har du brug for vejledning i hvordan du kan udnytte SMART Notebooks indbyggede funktioner, billedgalleri og interaktive elementer til dit indhold, så kig forbi min anden blog SMARTboardskolen, hvor du kan hente hjælp til det meste.

Download skabelonen her.

– God december! –

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes