Skriv online-dagbøger med ikoner

Onlineværktøjet Daileez er et gratis dagbogsværktøj, som giver dig mulighed for at føre en kortfattet online-dagbog (helt privat eller offentligt tilgængelig) suppleret med små ikoner, som visualiserer oplevelsen af de enkelte dage. Til dagens tekst har man 255 anslag til sin rådighed og udvalget af ikoner er ikke så stort, men dækker dog de væsentligste områder.
Med værktøjet kan man f.eks. følge vejret, sit humørs svingninger, sin søvn eller sin vægt gennem en måned eller gennem året. Man kan også se statistiske infografikker med gennemsnittet af alle Daileez-brugeres valg af ikoner og sammenligne dem med sine egne ikoner.
Man vælger helt selv hvor mange (og hvilke) oplysninger man ønsker at indtaste samt om man ønsker at dele sine dagbogsnotater og ikoner med andre via Facebook og/eller Twitter.
OBS! Man skal være over 15 år for at bruge værktøjet.

I en undervisningssammenhæng kan værktøjet f.eks. bruges i aktiviteter med dagbogsformen som genre (og i dette tilfælde en visuel kommunikationsform), eller anvendes til arbejde med statistik eller procentangivelser.

Her er en kort billedvejledning til brugen af værktøjet:

I finder værktøjet her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes