Tutpup – Online-træning af matematik og engelsk stavning

Trods sit lidt underlige navn er Tutpup et rigtig godt website til brug i matematik- og engelsktimerne. Her kan eleverne løse matematikopgaver og/eller træne engelsk stavning om kap med andre elever fra hele verden i et meget brugervenligt, sikkert og lettilgængeligt online-miljø uden forstyrrende popup-reklamer overalt. Alle kan deltage, også uden engelskkundskaber (i hvert fald i matematik-opgaverne), da billeder tydeligt understøtter teksten, hvor det er nødvendigt.
Alle spillere deltager desuden anonymt.
Tutpup kan både bruges på elektroniske tavler og på individuelle computere.
Der er 5 forskellige opgave-kategorier at kaste sig over fra websitets forside:

Forsiden
Maths 101: regnestykker med enten +, -, x eller :
Maths Mix 101: + og -, x og : eller alle fire regnearter
Algebra 101: Ligninger
Times Tables: Tabeltræning
Spelling 101: Skriv/stav ordet du hører

Resultattavle fra Spelling 101-opgave

Når man har valgt en opgavetype vælger man en sværhedsgrad (hvor nr. 1 er for begyndere og nr. 10 er rigtig svært). Man tildeles automatisk en anonym modstander, uret starter og kapløbet kan begynde. Hvem når at skrive flest rigtige svar inden tiden løber ud?
Det er ikke nødvendigt at registrere sig som bruger for at prøve opgaverne, men vælger man at være registreret bruger kan man selv få lov at vælge/tilpasse sin avatar (et farvet dyr og et flag der viser ens nationalitet) og herefter altid logge sig ind på siden og holde styr på sine tidligere resultater/rekorder.
Det er gratis og nemt at blive registreret bruger > klik på knappen “Join now” på forsiden.

Elev-registrering

Elev-registrering (“Students signup”):
Elever kan registrere sig som individuelle brugere eller angive en “Class code” (klassekode), som læreren har tildelt dem. Eleverne behøver ikke opgive deres navne, men skal blotte vælge en Avatar og angive enten en selvvalgt kode eller klassekoden.

Lærer-registrering

Lærer-registrering (“Teachers signup”):
Som lærer kan du ved registreringen vælge en klassekode, som du kan give til dine elever. Logger de på med denne giver det dig mulighed for løbende at følge elevernes opnåede resultater via “Dashbordet” (lærerens brugerflade). Her kan du også oprette nye klasser/hold samt finde en god hjælpefunktion hvis noget skulle drille.
I finder værktøjet her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes