Pletfjerner – et terningspil fra Skolestuen

Jeg har lavet spillet Pletfjerner – et terningspil – hvor det gælder om at samle en fuld stribe af hhv. 1’ere, 2’ere, 3’ere, 4’ere, 5’ere eller 6’ere før de andre spillere.
En spilleplade printes ud til hver spiller. Spillerne slår på skift et slag med tre terninger. De tal som terningerne viser streges ud i skemaet, dvs. pletterne fyldes ud/krydses af.  Når man har samlet en fuld stribe, f.eks. alle 2’erne,  får man 2 point for hver 2’er man slår indtil alle spillere har fået en fuld stribe 2’ere, hvilket lukker denne række. De point man scorer tælles løbende sammen på spillepladens scoretavle.
Spilleren der har scoret flest point når den sidste række lukkes vinder spillet.
Spillet er udviklet til matematikundervisning i grundskolen og specialundervisningen (alle klassetrin).
Spillepladen og spilleregler kan downloades her. God fornøjelse!

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes