Byg dig selv som vilddyr



Næste gang I har computertid med jeres elever i indskolingen sku’ I ta’ at præsentere dem for siden “Build your wild self“. Siden er virkelig et besøg værd, ikke alene pga. sit lækre layout, men også fordi den i dén grad kan sætte fantasien i gang. Online-værktøjet giver nemlig eleverne mulighed for at “bygge” sig selv, først som man ser ud i virkeligheden og dernæst som man kunne se ud… hvis nu man var et vildt dyr… eller et meget skørt dyr!
  • Det er en god idé at starte med at lade eleverne bygge en kopi af sig selv – så naturtro, som muligt – ved at starte med de turkise knapper (som indeholder hhv. kroppe, hår, øjne, munde og tøj).
  • Hvis I ønsker før-og-nu-billeder er det nu I skal tage et print-screen!
  • Lad derefter eleverne boltre sig i de grønne knapper (som indeholder alle dyredelene).
  • Herefter vælges en baggrund på den blå knap.
  • Der er også en “Prøv lykken”- knap (“Random”) og en “Start over”-knap.
  • Tryk på den røde knap, når billedet er færdigt og billedet kommer frem i stort format, hvor baggrunden ses bedre. Herfra kan man vælge at sende billedet pr. mail, printe det ud eller at evt. gemme det som baggrundsbillede (“Wallpaper”) til sit computerskrivebord.
  • Aktiviteten kan evt. følges op med at lade eleverne klippe deres figurer ud og indsætte dem på baggrunde de selv har malet/tegnet. Og de kan skrive historier til deres billeder.

Klik på billedet herunder, hvis I vil have en side I kan printe ud til eleverne, hvor de engelske ord på knapperne står på dansk.

Find “Build your wild self her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes