Fjern kasser… på tid!

Vi fortsætter bølgen af online-spil, som jeg synes fortjener en anbefaling.
I spillet Obversity gælder det om at klikke på og fjerne formationer af farvede kasser, inden de når at danne så høje stabler at de når toppen af spillevinduet. En formation kan fjernes med et klik på en af de kasser som har en stor knap på sig. Nogle af kasserne har desuden en lille knap i en anden farve, og ved at klikke på de små knapper kan man ændre kassernes farver.
Da der løbende falder nye kasser ned oppefra (dog i et roligt tempo) bliver man udfordret på sin evne til at bevare koncentrationen, danne sig et overblik og tænke strategisk under pres.
Obversity er også et af de spil man sagtens kan spille to og to, fordi man kan hjælpe hinanden med overblikket.
Et andet plus er at man i spillevinduets højre side kan vælge at slå musikken fra, hvis man ønsker det (og det kan man desværre ikke i alle online-spil).

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes