Lav screendumps nemt med MWSnap

Hvis du vil lave dine egne undervisningsmaterialer, f.eks. IT-vejledninger, er MWSnap et genialt (og hurtigt helt uundværligt!) værktøj, som du kan downloade gratis fra nettet, f.eks. her eller her.
Programmet bruges til at “fotografere” et udsnit af (eller hele) skærmbilledet
Når du har downloadet programmet og åbnet det, lægger det sig diskret i proceslinjen, som et lille kamera-ikon.

Trykker man Ctrl+Shift+A dukker en lille kameralinse op, som man trækker ud (hold venstre museknap nede og træk), så den dækker det område af skærmbilledet man vil have et billede af. Når det ønskede område er indrammet af en stiplet linje slipper man og klikker, og et “foto” af området ligger nu i MWSnaps arbejdsvindue. I MWSnaps menulinje kan du så vælge om du vil kopiere, gemme eller ændre udsnittet til brug i et andet program, f.eks. som et indsat billede i et Word-dokument.
Husk i øvrigt at være opmærksom ift. reglerne om ophavsrettigheder og kildeangivelser hvis du “låner” billeder fra nettet, læs mere her.
Dansklærerforeningens hus har desuden lavet en guide om ophavsret, som kan hentes her.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort. Felter markedet med * skal udfyldes